Historie

I indskolingsfasen foregår historieundervisningen som en del af de faste timer i samarbejde med danskfaget. Der er fokus på at lære at lytte og huske historiske fakta. Undervisningen foregår i mellemtrinsfasen i to niveauer, hvor det ene niveau er koncentreret omkring historie som fortællefag. Der fortælles og samtales om de forskellige historiske perioder. Herunder arbejdes med overblik bl.a. henvisning til en historisk tidslinje. På det andet niveau arbejdes med historie som fordybelsesfag. Arbejdsformen er både individuel og gruppebaseret. Der arbejdes med notatteknik, informationssøgning, fremlæggelse og opgaveskrivning. I udskolingsfasen er der fokus på perspektiveringen af de forskellige historiske begivenheder, personligheder og sammenhænge. Kildekritik indgår i forbindelse med læsning af historiske tekster. Historie er fortrinsvis et mundtligt fag.
Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk