Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
17/6 2012 - NFS NYT 14

Nummer 14

 
Pædagogisk Dag

 

EFTERLYSNING!

Der mangler forældre til ”at passe” skolen fredag den 22. juni, hvor personalegruppen holder Pædagogisk Dag. Forældre, der har mulighed for at hjælpe, skal kontakte

Flora på tel. 2715 5954.

Elever, der har mulighed for at holde hjemmedag, kan aftale det med deres kontaktlærer.


 
Ombygning

Ombygning af den gamle førstesal er gået i gang. Forældre hjalp på arbejdsweekenden med at flytte kasser og møbler, der under ombygningen bliver opmagasineret i Store Sol. Vi har været nødt til at lade håndværkerne starte nu for at være sikre på indflytningsklare lokaler til skolestart i august.

Førstesalen skal være kontorområde


 

Arbejdsweekenden var en succes

Igen i år blev arbejdsweekenden en kæmpe succes.

Skolen var som en myreture af liv, hvor 100 flittige voksne og børn med betingelsesløs iver gik løs på opgaver af en hver art.

 

Alt i alt var det en weekenden med solskin, glæde, samarbejde, opfindsomhed og kreativitet - og ikke mindst opfyldte den skolens behov for at få ordnet en lang liste af praktiske opgaver.

 

Tusinde tak til alle jer der var der.

 

kærlig hilsen

Julie Pi, formand for bestyrelsen

 

OG ligeså fra os på skolen – tak for indsatsen!!


http://www.naestved-fri-skole.dk/arbejdsweekend-2012
 
Ole ansat
Ole Linder, som de fleste elever kender, da han har haft sin gang på skolen tre dage om ugen siden jul, fortsætter efter ferien på fuld tid. Han skal have base i Goplergruppen. Især de naturfaglige fag vil være hans område.

 
Fra Skoleposten 1

Af Annsofie

Babyen Tulle

havde en søster

som hed Mulle

Mulle var sur

og sad i bur

Tulle var glad og fik mad

mens

Mulle var i bur og var skide


 
Fra Skoleposten 2

Af Augusta Sprogøe

I år på Næstved fri Skole havde lærerne bestemt, at vi skulle prøve noget nyt. Så vi holdt Temauge i stedet for Kulturfest. Man kunne vælge mellem 10 forskellige aktiviteter og vælge sig på det man ville, dog var der begrænsede antal pladser.

Jeg var inde til morgenmødet for at spørge om hvem der bedst kunne lide Kulturfesten. 32 kunne bedst lide Temaugen og 41 kunne bedst lide Kulturfesten.

Amalie kunne bedst lide Kulturfesten, jeg spurgte hende hvorfor ? ”Det er bare hyggeligere og jeg kan godt lide at optræde”. Oliver kunne bedst lide Temaugen, han sagde, ”Det er bare bedst, og det var fedt at vi var lidt mere uden for skolen”. Og selvom ikke alle var enige om, om det skulle være Temaugen eller Kulturfesten, så var det en fantastisk uge.


 
konfirmationsforberedelseshold

Hej alle

Som byboer i Fensmark er jeg nylig stødt på Marianne præst, der bad mig videreformidle, at hun nu endeligt har besluttet, at der bliver et konfirmationsforberedelseshold ONSDAGE for de af vores børn, der ønsker at blive konfirmeret i Rislev Kirke i 2013. Forberedelsen starter i september, og selve konfirmationen bliver den 9. maj (Kristi Himmelfartsdag).

 

Forberedelsen foregår som udgangspunkt i Fensmark, men hun forventer tillige at benytte kirken i Rislev en del af gangene. Når forberedelsen foregår i Fensmark sørger hun for, at børnene efterfølgende bliver transporteret til skolen - formentlig i taxa og uden udgift for os.

 

De af jer, der ønsker at deltage på onsdagsholdet etc., bedes selv kontakte Marianne præst, og aftale nærmere.

Mange hilsner

Vibeke (mor til Nikolaj Struntze)


 
Skolestart efter ferien er mandag den 13. august.

 
Kalender


Mundtlig Prøve i Fysik på Holmegaardsskolen

Mand. 18. juni 2012

Alle afgangselever – Hans Jacob

Mundtlig Prøve i Dansk

Mand. 25. juni 2012

Alle afgangselever - Steen

Afslutningsfest fra kl. 10

Torsd. 28. juni 2012

 

Sommerferie 2012

Lørd. 30. juni 2012

Sønd. 12 aug. 2012

Fotografering på skolen

Fred. 24. aug. 2012

 

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

Mand. 27. aug. 2012

Pizza kl. 17:30

Atletikdag for Urskoven

 

Tirsd. 28. aug. 2012

 

Arbejdsdag på skolen

Lørd. 22. sept. 2012

Indbydelse følger

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

Mand. 1. okt. 2012

Pizza kl. 17:30

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

Mand. 26. nov. 2012

Pizza kl. 17:30

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

Mand. 28. jan. 2013

 

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

Mand. 18. marts 2013

 

Generalforsamling

Lørd. 13. april 2013

 

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

Mans. 29. april 2013

 

Alle datoer er inklusive.


Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk