Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
9/2 2013 - NFS NYT 3

Nummer 3

 
Fra bestyrelsen

Så har bestyrelsen atter været samlet en aften d.28 januar. En aften med godt med "kød" på, i form af væsentlige snakke om langsigtet økonomi-planlægning ("strategisk budgetlægning" var ordet), forældre-cafémøde, overvejelser om social ansvarlighed og åbningstider mm. Her kommer lidt udpluk fra aftenen:

Vores økonomieksperter (Anders og Jeannie) fremlagde en plan for, hvordan skolen i årene fremover kan fastholde kursen, hvor der både er økonomisk plads til en stabil drift og til de bygningsmæssige investeringer, som skolens ejendom kræver. Som tidligere nævnt skal vi være indstillet på, at tilstanden i de offentlige finanser kan komme til at betyde en strammere økonomi for skolen. Men med de beregninger og den plan der nu er lagt for de næste fem år, så føler vi os i hvert flad godt rustet til at imødegå, hvad fremtiden end må bringe i den retning.

Vi tog så hul på at snakke om, hvad og hvordan vi skal tilrettelægge den årlige generalforsamling og det dertilhørende cafémøde. Det er bestyrelsens oplevelse, at cafémøderne og de drøftelser der har været gjort der, er særdeles værdifulde, skønt vi må erkende, at det ikke nødvendigvis er lykkedes at få gjort alvor af de forslag og ønsker til konkrete tiltag som møderne har bragt frem. Nu er planlægningen til dette års møde altså gået i gang, og vi tænker at skolens års-tema "videndeling" skal være pejlemærket.

Næste punkt var, at vores interesse-organisation Lilleskoleforeningen har udarbejdet et "Charter 11", som de ønsker at skolerne skal tilslutte sig. En tilslutning medfører dels at skolen erklærer sig enige i en række formuleringer om skolens mål og værdier, men også at skolen forpligter sig på nogle bestemte former for af-rapportering af metoder og tilgange til mangfoldighed og socialt ansvar. Det affødte en spændende snak som resulterede i, at vi ikke ville tilslutte skolen til charteret, men gerne arbejde med at udvikle vores egne bud på social ansvarlighed og sociale værdier.

Så drøftede vi åbningstider. Jeannie havde lavet en beregning p,å hvad det vil koste at udvide med henholdsvis en eller en halv time om morgenen. Der er ingen nemme konklusioner, men vi arbejder videre med at undersøge og overveje sagen og regner generalforsamlingen til april som vores deadline for at komme med et endeligt udspil fra bestyrelsen.

Og til sidst vil jeg nævne, at der bliver arbejdet i korridorerne for at forbedre transportforholdene til skolen fra Fensmark... enten i form af busrute eller cykelsti.

 

På bestyrelsens og formand Siris vegne,

Pernille


 
Gobler/Bobler/Ballon-tur til Vallåsen i Sverige
Igen i år havde vi en uforglemmelig oplevelse – en dag i det fri ca. 100 km fra Helsingborg, hvor en nordvendt ås gør det muligt at skabe et sneklædt skimiljø med slalombakker af forskellig sværhedsgrad. Det er en svir at tilbringe de 7 timer sammen med glade og fantastisk dygtige børn, der lynhurtigt lærer at håndtere skiene. Desværre havde vi i år nogle skader: Ole forstuvede sit knæ, og Malthe og Christine brækkede henholdsvis armen og håndleddet. Begge tog først efter et par dage på skadestuen.

 
Skituren set med Leonoras øjne

Det startede med, at vi stod meget meget tidligt op, og mødtes nede på stationen. Da vores bus kom, gik vi alle ind, der var nogen forsinkelser, så vi kom lidt sent af sted. Der var et par stykker der blev dårlige, og nogen kastede endda op. Da vi kom hen til færgen kørte bussen ind, som nogen af de første. Vi gik alle op på færgen, men døren på vej der op var lidt irriterende. De fleste købte noget på færgen, men der var også nogen der ventede eller ikke havde penge med. Da færgen kom i havn, og det var os der blev vinket ud, manglede vi et par stykker, så vi måtte lige vente, men de kom heldigvis i sidste øjeblik. Da vi kom op til skistedet skulle vi have vores ski. Da vi alle havde fået tingene vi skulle bruge, tog vi det på. Og så var vi klar til at stå på ski. Der var mange der var super gode og startede med de stejle bakker, men der var også nogen der ikke havde prøvet det så mange gange før og tog børnebakken, men dem/os på børnebakken blev også bedre, så vi endte med nogen af de større bakker. Der var et par stykker der kom til skade, men det sker jo. Da vi skulle hjem, skulle vi aflevere alle tingene tilbage. Da alle havde afleveret tingene, blev vi råbt op, og da man blev råbt op, måtte man gå hen til bussen. Vejen hjem var god, og vi kom godt hjem.

Leonora fra Goplergruppen


 
Fastelavnsfest

En fantastisk dag – godt at der er noget, der hedder traditioner. Dagens Fastelavns- og Store Kagedagsfest forløb med godt humør: udklædningerne var fantastisk kreative og sjove og kagerne overdådigere end nogensinde.

Der blev kåret bedste, sjoveste og mest kreative udklædning.

Sjoveste udklædning: Toke som Kittelklædt Videnskabsmand.

Bedste udklædning: Julie som Vindrueklase.

Mest kreative udklædning: Marie som SvampeBob Firkant.

 

Der var dog også rigtig mange andre, der havde fundet på nye og sjove kreationer: Mads som Fødselsdagsbord, Toby som Hovedløs Mand, Camilla som Hattemager og mange, mange flere.

 

Vi havde på dagen besøg af en freelance fotograf, så det kan hænde, at dagen bliver foreviget i en af de lokale aviser?? Hold udkig.

 

Og så ønskes alle en dejlig vinterferie!!


 
Værtsfamilier søges

Vi har fået en henvendelse fra foreningen Venner af Europa, der beskæftiger sig med udveksling mellem Sydtyskland, nærmere Tarmstedt, og Næstved i Danmark. Der er tale om afgangselever, der i forbindelse med erhvervspraktik, har brug for at blive indkvarteret privat i perioden 8. – 19. april. Har I lyst til at byde en ung tysker ind i jeres hjem, har I muligheden. Henvend jer til undertegnede (Tove), og jeg formidler kontakt videre.

Vi har haft kontakt med foreningen i flere år og har haft lutter gode erfaringer. Vi har haft flere elever i erhvervspraktik her på skolen og har også haft elever her fra skolen på udvekslingsbesøg i Tyskland.


 
kalender

 

 

Vinterferie

 

Lørd. 9. feb. 2013

 

Sønd. 17. feb. 2013

 
 

9. klasseelever til sundhedsplejerske

 

Tirsd. 19. feb. 2013

 

Bliver indkaldt med brev af børnesundhedstjenesten

 
 

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

 

Mand. 25. feb. 2013

 

Pizza kl. 17:30

 
 

9. klasseelever til sundhedsplejerske

 

Tirsd. 26. feb. 2013

 

Bliver indkaldt med brev af børnesundhedstjenesten

 
 

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

 

Mand. 18. marts 2013

 

 

 
 

Påskeferie

 

Lørd. 23. marts 2013

 

Mand. 1. april 2013

 
 

Generalforsamling

 

Lørd. 6. apr. 2013

 

NY DATO

 
 

0.klasseelever til sundhedsplejerske

 

Tirsd. 9. apr. 2013

 

Bliver indkaldt med brev af børnesundhedstjenesten

 
 

0.klasseelever til sundhedsplejerske

 

Tirsd. 16. apr. 2013

 

Bliver indkaldt med brev af børnesundhedstjenesten

 
 

St. Bededag

 

Fred. 26. april 2013

 

 

 
 

Bestyrelsesmøde kl. 18:00

 

Mand. 29. april 2013

 

 

 
 

Kr. Himmelfartsferie

 

Torsd. 9. maj 2013

 

Sønd. 12. maj 2013

 
 

Pinseferie

 

Lørd. 18. maj 2013

 

Mand. 20. maj 2013

 
 

Grundlovsdag

 

Onsd. 5. juni 2013

 

 

 
 

Sommer-arbejdsweekend

 

Lørd. 15. juni 2013

 

Sønd. 16. juni 2013

 
 

Sommerferie

 

Lørd. 29. juni 2013

 

Sønd. 11. aug. 2013

 
 

Alle datoer er inklusive.


Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk