Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
12/10 2013 - NFS NYT 22

Nummer 22

 
Efterårsferien står for døren.

Tiden fra sommerferien og til efterårsferien er gået lynhurtigt – det har jo lige været sommer, og vi har haft fantastisk vejr næsten hele perioden. Efter ferien forventer vi en rolig periode – der er allerede blevet udleveret skemaer i flere af grupperne.

 

Jeg skulle også hilse fra hele personalegruppen og sige jer tak, fordi I har bakket så godt op omkring vores fokus på oprydning og orden. Vi mærker jeres opbakning – det har hjulpet SÅ meget.


 
Pædagogisk Dag
som er planlagt til den 25. oktober søger forældre, der har mulighed for at være med til at passe skolen. Indtil nu er der kun to forældre, der har henvendt sig. Der er brug for lidt flere hænder, så ring til Flora på 27 15 59 54. Vi på skolen sætter stor pris på at kunne fordybe os en hel dag sammen – støt op, hvis du har muligheden, så det kan lade sig gøre!

 
Fra kontoret

Husk at melde skolepenge til betalingsservice

Kære nye forældre og nye betalere. Husk at melde jeres betaling af skolepenge til Betalingsservice jf. skolekontraktens forside!

 

Kh. Jeannie


 
Robinsonade i Goplergruppen
Goplerne har i de sidste par uger arbejdet med fortællinger i Dansk. Der har været taget udgangspunkt i en Robinsonade, hvor eleverne er blevet introduceret til Robinson Crusoe historien. Herefter har eleverne selv skulle fortælle en historie med et eller flere af følgende indhold; forlis, måske? øde ø, katastrofe, redning. Eleverne har virkelig taget historien til sig. Eleverne har fortalt, skrevet, lavet kollager, malet billeder, bygget modeller af øde øer, fiskestænger m.m. Det hele er mundet ud i en udstilling i Store U (det tidl. bibliotek), hvor man kan se udstillingen frem til efter efterårsferien.

 
Nyt fag på skemaet for goplergruppen.
Tonny og Ole har kastet sig ud i at tilbyde et helt nyt fag efter efterårsferien: Modellering. Modellering handler om at kunne forenkle virkeligheden og generalisere ud fra modellen. Elementer som kan indgå i et sådan fag, kan være Legobyg, Minecraft, Atlasøvelser, Skuespil, mfl. Vi glæder os meget til at kaste os over udfordringen.

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk