Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
13/12 2013 - NFS NYT 27

Nummer 27

 
Lucia
I dag var det Lucia-dag, og en gruppe af de små piger og drenge fra Junglen gik Lucia-optog med sang på læberne. Der findes næsten ikke større oplevelse: de smås glædestrålende øjne og lyse, dejlige stemmer og de større børns smil og også skinnende øjne, når de tager imod en dejlig oplevelse. Tak skal I alle have – det var smukt.

 
Praktikanter fra ny uddannelse om sundhed og ernæring
3 ugers praktik med undervisning af flere forskellige grupper – spændende nye temaer: parcour – sanser og smagsløg – de 10 kostråd. Børnene har været begejstrede og praktikanterne ligeså. Der kommer billeder på skolens hjemmeside inden jul.

 
Julefest

Så er det snart tid til årets store julefest – på tirsdag lukker vi dørene op for forældre og søskende – juletræet har vi fået foræret af vore søde håndværkere sammen med juice og wienerbrød til alle på skolen. Vi glæder os til at se jer og håber mange som de foregående år har tid til at komme forbi mellem kl. 13 og 16.

Ballonerne sørger som sædvanlig for salg af æbleskiver og gløgg – så husk småpenge – de har ikke nogen dankortterminal J

Vel mødt!!


 
Tippe væk i december
Som mange har opdaget, er Tippe ikke på skolen i øjeblikket. Hun deltager i et teaterprojekt i Holstebro og vender helt sikkert inspireret tilbage efter nytår. Som vikar for Tippe har vi ansat Carla, som desværre allerede har måttet lægge sig med en mega-forkølelse. Mette, Kris og Janni Tara står nu for eftermiddagene. Husk at jeres børn skal sige farvel og flytte deres skilt, inden de tager hjem.

 
Fra bestyrelsen

Bestyrelsesmødet den 26. november blev holdt i frakker og med tæpper rundt om benene, da skolens varmesystem er finurligt skruet sammen og sparer på varmen, når eleverne ikke er der. Det blev alligevel holdt i god orden og varm atmosfære.

Økonomi: Diskussion omkring de nye arbejdstidsregler og deres implementering, fordeling af arbejdsopgaver m.v. Den store gennemgang af økonomien er udskudt til næste møde.

Samarbejdsområder og former mellem bestyrelse og lærere drøftedes og vil føres videre til lærergruppen.

Trafiksikkerhed til/fra skolen: Tak for input fra jer forældre! Den mest omtalte og kritiske strækning er cykelturen fra Fensmark gennem Stenskoven, og at krydse hovedvejen (Ringstedgade). Udvalget arbejder videre med sagen og skriver til kommunen og Fensmark bylaug.

Videre talte vi om lærernes trivsel: Nu hvor vi går lidt barskere økonomiske tider i møde med besparelser og nye arbejdsvilkår, er det særligt vigtigt at holde fokus på, at alle trives.

Vi havde en kort evaluering af arbejdsdagen, og der var stor enighed om, at dagen på alle måder var en stor succes! Tak for jeres flotte indsats, jeres arbejdsglæde og omsorg for vores skoleJ

På vegne af bestyrelsen, og med ønske om en hjertevarm, glædelig jul!

Siri


 
Husk
inden jul at der skal tømmes skabe. Vi vil rigtig gerne have, at alle tager støvler, jakker, madkasser, legetøj mm med hjem i ferien, så vi kan starte på en frisk (uden alt for mange sager, der roder).

 
Husk også
at tilmelde dig vores nye sms-service (hvis du ikke allerede har gjort det)

http://www.n-f-s.dk/sms-ordning
 
HUSK også også
, at første skoledag efter ferien er fredag d. 3. januar 2014.

 
Til alle: rigtig glædelig jul og godt nytår.

 

Julearrangement kl. 13-16

Tirsd. 17. dec. 2013

 Arrangør Flora 27 15 59 54

Juleferie

Lørd. 21. dec. 2013

Torsd. 2. jan 2014

Pædagogisk Dag

Torsd. 16. jan. 2014

Tovholder: Flora

Bestyrelsesmøde fra kl. 17:30

Tirsd. 28. jan. 2014

 

 

 

 

Vinterferie

Lørd. 8. feb. 2014

Sønd. 16. feb. 2014

 

 

 

Bestyrelsesmøde fra kl. 17:30

Tirsd. 25. feb. 2014

 

Bestyrelsesmøde fra kl. 17:30

Tirsd. 25. mar. 2014

 

Ordinær Generalforsamling

Sønd. 30. marts 2014

NY DATO!

Påskeferie

Lørd. 12. apr.  2014

Mand. 21. apr. 2014

St. Bededag 

Fred. 16. maj 2014

 

Sommer arbejdsweekend

Lørd. 24. maj 2014

Sønd. 25. maj 2014

Kr. Himmelfartsdagsferie

Torsd. 29. maj 2014

Sønd. 1. juni 2014

 

 

 

Grundlovsdag 

Torsd. 5. juni 2014

 

Pinseferie 

Lørd. 7. juni 2014

Mand. 9. juni 2014

Sommerferie 

Lørd. 28. juni 2014

Sønd. 10. aug. 2014

Alle datoer er inklusive.


Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk