Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
9/8 2014 - NFS NYT 18

Nummer 18

 
Det nye skoleår venter lige på den anden side af weekenden
Vi skriver nu fredag, og vi er næsten klar til at modtage børnene på mandag. Der er som altid sket lidt omkring de fysiske rammer den sidste uge. Billedkunstlokalet i forsamlingshuset er blevet et flot ryddeligt lokale – klar til at modtage større grupper af børn. Lokalet er indrettet, så der kan foregå alskens aktiviteter efter behov. Billedkunstaktiviteter vil kunne foregå andre steder på skolen.

Goplernes lokaler er gjort klar med få ændringer – ligeså Urskovens lokaler.

Vi har fjernet køkkenet i ”Det store Køkken” – det var nedslidt, og da vi har rigtig mange Bobler/Balloner i år, har vi brug for pladsen og har derfor tænkt nyt omkring hjemkundskab. Indtil efterårsferien bliver der bål og bålmad i haven (om tirsdagen), herefter er planen, at der indrettes madkundskabslokale ved en udvidelse af køkkenet i forsamlingshuset. Mere herom på et senere tidspunkt.

 
OBS !
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at Sorø Landevejen igen er lukket for gennemkørsel ved Ganges Bro. Det betyder, at der er rigtig megen trafik gennem Rislev By og ad tilfaldsvejene til byen. Vi har fået kommunen til at sætte ”Pas på mig – jeg er ny i trafikken”-skilte og almindelige skoleskilte op omkring skolen. Det skulle gerne få bilister til at være ekstra opmærksomme.

Vi repeterer ”vente-på-bussen”-reglerne på mandagens morgenmøde, men vil også bede jer forældre om at orientere jeres børn, så de er klar over de trafikalt anderledes forhold omkring deres skole lige pt. Stressede bilister tager ikke altid hensyn, så børnene skal også være ekstra opmærksomme. Især Havrebjergvej, som nogle børn går ad på vej til og fra linje 570 og vejen fra Næstved Landevejen op mod kirken bliver der kørt rigtig stærkt på. Cyklister og gående skal ikke kun passes på, de skal også selv passe på.

 
!VIGTIGT: vedr. tilmeldinger til elektroniske SMS-beskeder
I løbet af sidste skoleår fik vi vores elektroniske sms-besked-system til at virke ret effektivt. Vi har brugt det flere gange ved akutte beskeder, som sendes ud til en enkelt gruppe eller til hele skolen.

For at det fortsat kan være effektivt, skal det hele tiden være opdateret. Vi har nye elever og forældre, som skal melde sig til, og vi har elever/forældre, der har skiftet gruppe. Det er forældre og elevers eget ansvar at tilmelde sig og opdatere gruppetilhørsforhold!!!

Benyt link: http://www.naestved-fri-skole.dk/sms-ordning - brug tilmeld/afmeld-knappen nederst til venstre i hver boks!

http://www.naestved-fri-skole.dk?id=957484
 
Også ny voksen på skolen: Velkommen til Thomas, som skriver …
Kære børn, forældre og andre der måtte læse med.
Så er tiden endelig kommet, hvor der kun står en weekend mellem mig og min første dag på NFS med fuldt hold af børn, forældre og lærere. Jeg har længe ventet på, at denne dag skulle komme og glæder mig helt vildt meget til at få jord under neglene og lære NFS bedre at kende. Den sidste uge har jeg tilbragt med mine nye skønne kolleger, forberedt skoleåret og tænkt tanker, der nu skal konkretiseres i den flydende og levende ramme, NFS nu engang er.
Min rolle herude vil primært bestå i at være 'makker' til Tippe i eftermiddagstimerne, men yderligere vil jeg i samarbejde med Ole skulle varetage idrætsstimerne for Balloner og Bobler. Men som den levende organisme skolen er, så går der nok ikke længe, før jeg har hænderne begravet i andre opgaver også....
For dem af jer, der ikke allerede skulle kende mig, så er jeg far til Toke og Bertil, der henholdsvis er i Junglen og i Timeland, så jeg har lidt kendskab til skolen i forvejen og vil gå til det med åbne arme.
Vi ses ganske snart ;-)

 
Forældremøde i Urskoven flyttet
Det er godt at være tidligt ude med datoer, men det gør så også indimellem, at disse må flyttes. Forældremødet i Urskoven er flyttet til torsdag d. 11. september – stadig fra kl. 19.

Endnu et NB: Glemt tøj køres væk

Vi samler hvert år rigtig meget tøj sammen, som børnene efterlader – før sommerferien fjernede vi alt glemt tøj og lagde det i sække. Mandag – første skoledag – bliver det lagt frem en sidste gang og herefter kørt af sted på genbrugspladsen. Er der tøj, du mangler, er det altså mandag eftermiddag, du skal møde op og måske være heldig at finde det.

 
To Tonny/i-er
For at undgå misforståelser: vi har pt to Tonny/i-er – vores gamle Tonny, som staves med y og vores nye vikar-Tonni, som staves med i og har efternavnet Hansen, altså Tonni H.

 
Kalender
Sommerferie
Lørd. 28. juni 2014

Sønd. 10. aug. 2014
1. skoledag efter ferien for ”gamle” elever og nye elever, der startede før ferien
Mand. 11. aug. 2014

2. skoledag efter ferien for de fem helt nye elever
Tirsd. 12. aug. 2014

Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 19. aug. 2014

Goplerforældremøde
Torsd. 21. aug. 2014

Fra kl. 19 – Sæt X
Goplertur til Mols Bjerge
Tirsd. 26. aug. 2014

Torsd. 28. aug. 2014
Ballonforældremøde
Tirsd. 2. sept. 2014

Fra kl. 18:30
Sæt X
Boblerforældremøde
Tirsd. 9. sept. 2014

Fra kl. 18:30
Sæt X
Urskovsforældremøde
Torsd. 11. sep. 2014

Fra kl. 19 – Sæt X
Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 30. sept. 2014

Efterårsarbejdsdag for forældre
Lørd. 4. okt. 2014

Sæt X i kalenderen
Efterårsferie uge 42
Lørd. 11. okt. 2014

Sønd. 19. okt. 2014
Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 28. okt. 2014

Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 25. nov. 2014

Juleferie
Tirsd. 23. dec. 2014

Sønd. 4. jan. 2015
Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 27. jan. 2015

Vinterferie – uge 7
Lørd. 7. feb. 2015

Sønd. 15. feb. 2015
Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 24. feb. 2015

Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 24. mar. 2015

Påskeferie – uge 14
Lørd. 28. mar. 2015

Mand. 6. apr. 2015
Ordinær Generalforsamling
Sønd. 12. apr. 2015

Sæt X i kalenderen
Stor Bededag
Fred. 1. maj 2015

Krist Himmelfartsferie
Torsd. 14. maj 2015

Sønd. 17. maj 2015
Pinseferie
Lørd. 23. maj 2015

Mand. 25. maj 2015
Grundlovsdag
Fred. 5. jun. 2015

Sommerferie
Lørd. 27. jun. 2015

Sønd. 9. aug. 2015
Alle datoer er inklusive.


Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk