Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
23/8 2014 - NFS NYT 20

Nummer 20

 
Kære forældre!
Det er nu omkring 19 år siden jeg for første gang i tankerne vendte muligheden for at starte en skole. Jeg brugte 3 år på at snakke mm. og startede derefter sammen med andre interesserede forældre (bl.a. lærer Charlotte) Næstved Fri Skole, som blev en realitet og åbnede dørene i Vejlø d. 3 aug. 1998. Jeg er stolt af at have været med hele vejen omkring vores dejlige skole, som i dag har udviklet sig til en helt særlig og fantastisk skole.
Efter jul fylder jeg 60 år. Siden mit fravær i januar måned, hvor jeg sagde farvel til min far, har jeg mærket, at tiden er ved at nærme sig et karriereskift for mig og et lederskift for skolen. Skolen fylder i år 16 år og er med en meget engageret personalegruppe og en erfaren bestyrelse også klar til et skift.
Mit engagement i skolen er stort og har i årene, der er gået, ganske fyldt mit liv. Jeg har brug for tid til også at have et liv uden for skolen - jeg skal forberede mig på med tiden også at nå til pensionsalderen. Det har jeg i denne uge meddelt bestyrelsen. Der er ikke noget hastværk – jeg vil blot gerne stoppe som leder inden for det næste år.
Jeg har også meddelt bestyrelsen, at jeg rigtig gerne vil fortsætte på skolen som lærer. Jeg har altid holdt allermest af den del af mit arbejde, der er undervisning. Samværet med børn og unge mennesker giver mig rigtig megen glæde, som jeg ville være ked af at skulle sige farvel til.
Kærlig hilsen Tove
 
 

Bestyrelsen har modtaget en opsigelse fra Tove, hvor hun i løbet af det indeværende skoleår ønsker at trappe ned og fratræde som skoleleder. Da Tove har været skolens leder i al dens levetid – 16 år – er dette selvfølgelig en meget speciel situation. Men med den kæmpe arbejdsindsats og det store engagement, Tove har lagt i skolen gennem årene, er hendes ønske naturligvis også forståeligt. Det er bestyrelsens opgave og ansvar at finde og ansætte en ny skoleleder. Dette skal naturligvis ske i samarbejde med skolens ansatte og i respekt for skolens meget unikke kultur og pædagogiske ståsted. Processen er sat i gang, og bestyrelsen vil løbende vende tilbage med orienteringer om forløbet.
Tove har tilbudt at stå til rådighed for processen og vil gerne fungere i en evt. periode med overlap med en ny leder.

 
Lus og børneorm
Vi er hårdt angrebet, både det ene og det andet ”onde” er blevet meldt til kontoret, så tjek venligst jeres dejlige poder i begge ender.

 
Næste uge
Der sker rigtig meget i næste uge.
Størstedelen af Goplerne er på en tre-dages tur til Jylland: det handler om morænelandskabet ved Molsbjerge, om Jyllands Vestkyst og om historiske monumenter fra 2. verdenskrig.
Hjemmeblivende børn fra Goplerne har undervisning med Tonni.
Bobler og Balloner har Tove og Steen i alle timer. Der står således engelsk på skemaet for Ballonerne hele dagen tirsdag: gruppearbejde om reality tv. Boblerne skal arbejde i dybden med ekstra historie og dansk.
Desuden skal hele Urskoven af sted på tur til Knuthenborg torsdag. Eleverne skal i skole i Knuthenborg: "Se, rør og lyt". Det betyder, at de skal se på skind, kranier og andre spændende effekter fra dyrene, og vil blive undervist i, hvordan dyrene passes i parken.

 
Skolefoto i 2014:
Forældrebestyrelsen har besluttet, at der ikke kommer en fotograf udefra i år og tager hhv. individuelle portrætfotos og et gruppebillede. Det var bestyrelsens oplevelse, at ikke specielt mange forældre købte de individuelle billeder, men at der var en større interesse for gruppefotoet.

Derfor har vi i år - som et forsøg - fået en forældre, MetteMarie (mor til Matthias i Urskoven), til at tage et gruppebillede, som alle får mulighed for at få. Fotograferingen foregår torsdag den 4. september 2014 lige efter morgenmødet. Dog kun under forudsætning af, at vejret er med os, da det skal tages uden for i skolegården.

Det er Sanne og MetteMarie, som står for opstilling og fotografering af elever og lærere.

 
Befordrings- og fripladsansøgning for skoleåret 2014-15
Mandag den 11. august 2014 sendte vi information og ansøgningsskemaer til såvel befordrings- som fripladstilskud til jer på email. I begge tilfælde skal skemaet afleveres på skolens kontor SENEST fredag den 5. september 2014 kl. 10.00.
Jeannie

 
Efterlysning
Vi søger idrætsredskaber!
Alt fra bolde i alle former og størrelser, til bat, ketchere og hockeymål kan have interesse.
Thomas tager imod :-)

 
Kalender
Goplertur til Mols Bjerge
Tirsd. 26. aug. 2014

Torsd. 28. aug. 2014
Ballonforældremøde
Tirsd. 2. sept. 2014

Fra kl. 18:30
Sæt X
Boblerforældremøde
Tirsd. 9. sept. 2014

Fra kl. 18:30
Sæt X
Urskovsforældremøde
Torsd. 11. sep. 2014

Fra kl. 19 – Sæt X
Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 30. sept. 2014

Efterårsarbejdsdag for forældre
Lørd. 4. okt. 2014

Sæt X i kalenderen
Efterårsferie uge 42
Lørd. 11. okt. 2014

Sønd. 19. okt. 2014
Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 28. okt. 2014

Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 25. nov. 2014

Juleferie
Tirsd. 23. dec. 2014

Sønd. 4. jan. 2015
Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 27. jan. 2015

Vinterferie – uge 7
Lørd. 7. feb. 2015

Sønd. 15. feb. 2015
Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 24. feb. 2015

Bestyrelsesmøde kl. 17:30
Tirsd. 24. mar. 2015

Påskeferie – uge 14
Lørd. 28. mar. 2015

Mand. 6. apr. 2015
Ordinær Generalforsamling
Sønd. 12. apr. 2015

Sæt X i kalenderen
Stor Bededag
Fred. 1. maj 2015

Krist Himmelfartsferie
Torsd. 14. maj 2015

Sønd. 17. maj 2015
Pinseferie
Lørd. 23. maj 2015

Mand. 25. maj 2015
Grundlovsdag
Fred. 5. jun. 2015

Sommerferie
Lørd. 27. jun. 2015

Sønd. 9. aug. 2015
Alle datoer er inklusive.

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk