Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
29/10 2014 - NFS NYT 26

Nummer 26

 
Skolemødebeslutning
Efterårsferien står for døren og dermed sandsynligvis også våde dage med mudder, slud og sne, der uden vi ser os om bliver slæbt ind på skolens linoleumsgulve.
Vi blev onsdag på skolemødet enige om, at det er tid at indføre indesko/skiftesko for alle fra efter efterårsferien og indtil foråret (omkring påske). Et lille udvalg er i gang med at kigge på de praktiske udfordringer – der skal findes hyldeplads til udeskoene/støvlerne.
For jer forældre betyder det også noget, da I bedes hjælpe jeres børn med at finde egnede indesko-løsninger. Nogle elever snakker om, at de vælger strømpesokke-løsningen. Det er ok i forhold til skolens nye regel, men ikke den mest fornuftige løsning, da der på våde dage sandsynligvis vil være lidt vådt på måtter og gulve i gangområderne. Indesko med en rigtig sål(fx sandaler eller andre sommersko) er en meget bedre løsning.
Lad os håbe, at indesko-reglen vil give os et MEGET renere indemiljø og et glad rengøringsteam!

 
Velkommen
Til ny elev i Junglen. Rikke, tidligere elev, Jaminas lillesøster, starter efter efterårsferien. Hun har allerede haft sin gang på skolen i det sidste stykke tid. Nu er hun klar til at starte.

 
Praktikanter og ekstra støttelærer
Efter ferien kommer to nye voksne til at have deres gang på skolen. Vi får en praktikant fra seminariet i Vordingborg, Julia, som også er forælder til Aviaja i Goplergruppen. Julia skal følge Ole i en del af hans timer. Det giver altid god inspiration at have gæster fra seminariet. De kommer med den nyeste viden inden for deres fagområder, og vi kan bidrage med vores særlige tilgang til børn og læring. En win-win-situation.

Herudover starter Anita, som er ”næsten” uddannet lærer har fået mulighed for at være hos os i en længere periode. Anita har talenter inden for matematik, engelsk, hjemkundskab og håndarbejde, så mon ikke hun vil falde godt til i Urskoven.

I uge 44 får vi en praktikant, Emma, som skal prøve at være her som SFO-medhjælper. Emma er 19 år og tidligere elev på skolen

 
Og så i øvrigt god efterårsferie til alle !!!
 

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk