Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
19/11 2014 - NFS NYT 30

Nummer 30

 
Vores skole har summet af liv
 den sidste uge. Der har været travlhed og nyt at forholde sig til: terminsprøver for de allerstørste, Anders vikar, og en skoleinteresseret canadier, Jean Simon, på besøg. Skolen har sydet, da der også i ugen har været besøg af vores kendte tilsynsførende Birgit Trier Frederiksen og gæstelærer Emilie, der lige nu underviser i kor. Det har givet ny energi. Vores skolemøde onsdag havde en fuld dagsorden, flere punkter måtte udsættes – ja, travlhed og masser af energi – på den gode måde!!!

 
Julen nærmer sig stille
og roligt, og i den anledning ønsker Tippe og Thomas sig rengjorte konservesdåser. Både store og små dåser er velkomne :-)
Kh
Tippe og Thomas

 
Det er med glæde
, at jeg kan udsende dette nyhedsbrev fra vores bestyrelsesformand. Bestyrelsen har sammen med de ansatte haft en meget grundig proces i skolens ånd: alle er blevet hørt og har haft mulighed for at bidrage med input. Jeg vil trygt gå fremtiden i møde - både personligt og på skolens vegne - og glæder mig over tilsyneladende at have valgt det helt rigtige tidspunkt at trække mig tilbage som leder på..

 
Nyt fra bestyrelsen
Kære forældre og skolevenner! Bestyrelsen er – som tidligere beskrevet - i gang med at finde en ny leder til skolen, da Tove, efter eget ønske, vil hellige sig det, hun brænder mest for: undervisning og samværet med børnene. Vi har i processen haft et fantastisk samarbejde med skolens medarbejdere og været igennem mange overvejelser.
Vi er nu nået frem til det punkt, hvor vi med glæde kan fortælle jer, at den, der bliver ny leder efter Tove, er Jeannie Mathiasen, skolens nuværende kontor-blæksprutte-altmuligt-dame! Jeannie har stor opbakning blandt skolens ansatte, og hun kender skolen, og hvad den står for. Hun har ledererfaring fra det private erhvervsliv, og flere af de ansatte har rost hende for hendes evner til at understøtte de mange faglige processer på skolen. Vi er overbeviste om, at Jeannie har det, der skal til for at føre skolen videre, og være med til at skabe gode betingelser for udvikling, lærelyst og samspil, i respekt for skolens kultur og ståsted.
Vi er stadig i gang med processen og har ikke afholdt en egentlig ansættelsessamtale med Jeannie endnu, men haft en god dialog med hende. Vi har ikke en endelig tidsplan for det forestående lederskifte, og der er stadig mange ting, der skal falde på plads. Men vi har fundet skolens nye leder, og Jeannie ser frem til de nye udfordringer! Bestyrelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde og en spændende videre proces.
På vegne af bestyrelsen og med mange varme hilsner i efterårsstormen,
Siri Steinholtz, formand

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk