Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
17/4 2015 - NFS NYT 11

Nummer 11

 
HUSK at sætte kryds i kalenderen for arbejdsweekend den 30. og 31. maj 2015!
- invitation følger senere!

 
Vi har fortsat børnesår, så vær opmærksomme!
 

 
Ny åbningstid
Som I kunne læse i referatet fra Generalforsamlingen, blev det besluttet at lave en forsøgsordning med at holde skolen åben fra kl. 7.30 i stedet for den nuværende åbning kl. 8.00. Dette har været vurderet flere gange i bestyrelsen på baggrund af forældreforespørgsler. Nu bliver opfordringen så til en forsøgsordning fra og med den 4. maj 2015. Det bliver Heidi, vores nye kontorassistent, som åbner de fem dage i ugen. Heidi har tidligere arbejdet i SFO som pædagogmedhjælper, ud over hun er kontoruddannet. I vil kunne møde Heidi i Urskoven allerede et par morgener i april, hvor hun åbner skolen sammen med Tove.

 
Besøg fra Rørvig Friskole
Inden påske havde Lone og Birgitte besøg fra Rørvig Friskole. To gæve kvinder mødte op fra morgenstunden og fulgte vores undervisning det meste af skoledagen. De var nysgerrige på, hvordan vi inkluderer specialundervisning samt underviser på tværs af alder i Urskoven. Det blev en spændende dag, hvor Lone og Birgitte havde tilrettelagt en fælles undervisningsdag delvis i Urskoven og i salen. Rørvig Friskole er en ny friskole, som suger erfaring til sig fra friskoler i Danmark.
De var særdeles begejstrede, og synes vi underviser og praktiserer anerkendende pædagogik hele vejen igennem en skoledag - og det var det eneste sted på deres vej rundt på friskoler - at de havde oplevet det. Så alt i alt en dejlig oplevelse for os alle.

 
MINDFULNESS
Charlotte fortæller: Dagens øvelser i mindfulness tog udgangspunkt i, at have opmærksomhed på kroppen og have tillid til, at det der mærkes og tænkes, må være der. Vi startede med at mærke ind i oplevelser af vrede og ked-af-det-følelsen ved hjælp af hukommelsesbilleder, og vi sluttede af med glade og humørfyldte billeder, som de fleste havde lettest ved at mærke og observere.

Senere på dagen, hvor vi var i skoven for også at se forårstegn og indsamle grønt, stod vi nedgravet med vores underben i skovbunden (kun de der ville og havde lyst til, at udfordre sig selv). Øvelsen var en forlængelse af en øvelse fra en af Cv dagene på skolen, vi mærkede ind i kroppen og jordforbindelsen samt mærkede en stor forbundethed med alt levende.

Børnene skrev:

Vi var ude at gå i det dejlige solskinsvejr. Solen var dejlig blandt træerne. Vi var også ude for at finde urter og krydderier. Jeg synes at Mindfulness var meget “Chiu”, og så er det hyggeligt, fordi vi alle er sammen om nogle ting, øvelserne er gode. Vi sad i en rundkreds med lukkede øjne og lavede nogle øvelser.

Elin og Liva skrev:
Vi gik ud i skoven og gravede huller i jorden og gik ned i dem. Dem der ikke ville gik ud i solen og snakkede. Vi synes at der var utroligt afslappende.

Leonora skrev:
Jeg synes at det var mega afslappende at stå med fødderne i jorden, man var helt rolig.

Charlotte:
Nogle af de børn, der valgte fra at begrave fødderne , kom bagefter og sagde at de fortrød at de ikke ville, andre sagde at de ville prøve det igen i en mose og andre steder.

BIOLOGI
Dagens biologi var mest at bemærke forårstegn: vi så firben, sommerfugle,h ørte flagspætten, fuglestemmer, så insekter fx mariehøns, myrer i tue (nogle børn ville spise dem, utroligt hvad jeres børn har smagt). Vi snakkede også om de spæde skud af blade og blomster, der kan spises netop nu og om forsigtigheden med ikke at spise noget giftigt.

MADLAVNING

Børnene skrev:
De arbejdede hårdt og de er fløjtende ligeglade med vores dokumentation…..thihi


Hamburgerryg: var kogt meget længe dagen før og blev brugt som smagsgiver revet i stykker som pulled pork.

Koldhævet brød: havde Charlotte lavet dagen før.
Nogle børn bad om opskriften hermed kommer den: ca. 1 liter vand, 3 tsk. salt, 15 gram gær, 1 dl syrnet mælkeprodukt efter eget valg, 1 dl sesamfrø, 1- 2 dl fuldkorns mel grov, god hvedemel ca. 1 kg til dejen er passende lind. Hæver natten over, lægges direkte op på bagepladen som et aflangt flutesbrød. Bag ca. 15 - 20 min. Varm ovn ca. 200 grader


Salaten
Urter/pynten indsamles samme dag :mælkebøtteblade og hoved blomsterblade, violer, skvalderkål, stikkelbærblade, bellis hoveder syreblade

Den grønne salat
Hjertesalat, rucola, blandet små blade, avocado,samt krydderurter f eks.koriander dild basilikum. Dressing : citron 2 spsk, sukker 3 tsk,olie, salt og peber.
Det hele spises som, thairuller hvor man rulle noget af salaten ind i udblødt rispapir, deri, pakker man små stykker kød, lange fintsnittet gulerødder og sukkerærter. Vi fik chilisovs til og en stor portion salat og brød.


Hilsen fra dokumentationsholdet og Charlotte
OBS : husk at se vores fotos på skolen eller via vores hjemmeside Redaktion Jeannie

 
Kalender
Stor Bededag

Fred. 1. maj 2015

Kristi Himmelfartsferie

Torsd. 14. maj 2015

Sønd. 17. maj 2015

Pinseferie

Lørd. 23. maj 2015

Mand. 25. maj 2015

Jyllandstur for Boblere og Balloner

Tirsd. 26. maj 2015

Torsd. 28. maj 2015

Sommer arbejdsweekend

Lørd. 30. maj 2015

Sønd. 31. maj 2015

Grundlovsdag

Fred. 5. jun. 2015

Pædagogisk dag

Onsd. 17. juni 2015

Ballondag – afslutning for afgangselever

Tors. 25. jun. 2015

Sommerferie

Lørd. 27. jun. 2015

Sønd. 9. aug. 2015



Alle datoer er inklusive.

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk