Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
14/8 2015 - NFS NYT 2

Nummer 2 – fredag d 14. august 2015

 
Så er skolen startet op …
Der er altid en helt speciel, skøn energi, når skolen starter op, og børnene vælter ind på første skoledag efter en lang ferie. Gensynsglæden bobler, ferieminder deles og legeaftaler kommer hurtigt på plads. Der er meget, der skal indhentes. Og i år var ingen undtagelse. Det er utroligt livgivende at opleve. Tirsdag modtog vi nye elever i både Urskov og Goplergruppe – velkommen til dem og deres forældre.
I denne uge er vi ”blevet klar til start”: Der er lavet skemaer, og lokalerne er blevet finjusteret, undervisningen er startet op, og hverdagen er ved at sænke sig. Vi har vejret med os og er meget ude, når det er muligt. Det er skønt.
Velkommen til endnu et år på Næstved Fri Skole til jer alle.

 
HUSK at tjekke om du er tilmeldt den/de rigtige SMS-grupper
I nogle tilfælde sender vi akutbeskeder ud via SMS – fx hvis eleverne er forsinket på vej hjem fra udetur, hvis skolen lukkes pga sne eller lignende. Det er dig, som forældre, der skal sikre, at du er tilmeldt NFS SMS-service. Husk især at skifte gruppe, hvis dit barn er rykket op i en ny gruppe her efter sommerferien. Afmeld den gamle gruppe, og tilmeld dig den nye. Ud over den/de grupper dit barn/dine børn tilhører, så skal du også være tilmeldt den ”generelle gruppe”. Du til-/framelder dig på vores hjemmeside: http://naestved-fri-skole.dk/sms-ordning. Har du spørgsmål til SMS-service, er det Tonny, du skal kontakte på 2423 7066.

 
Til Goplerforældre
Husk forældremøde tirsdag d. 18-08-2015 kl. 19-21

 
Skal dit barn konfirmeres i foråret 2016?
– et forældreinitiativ
Vi arbejder på at få oprettet et konfirmationsforberedelseshold for de elever på NFS, der skal konfirmeres i foråret 2016. Så vidt vi har fået oplyst, kan eleverne godt modtage konfirmationsforberedelse i et sogn/en kirke og blive konfirmeret i et/en anden. Hvis du er interesseret, må du meget gerne skrive en mail til sofiathit@fensmarknet.dk - så hurtigt som muligt! Hilsen Rikke (mor til Mille) og Sofia (mor til Leonora)

 
Befordrings- og fripladstilskud
I denne uge er der udsendt ansøgningsskemaer til befordrings- samt Skole og SFO-fripladstilskud. Skemaerne skal afleveres på skolens kontor senest den 31. august 2015. Får man tildelt tilskud udbetales disse som et samlet beløb ultimo december 2015.

 
Sprogfag på NFS
På pædagogisk dag i juni, hvor vi bl.a. planlagde det kommende skoleår, blev det besluttet at fase faget ”fransk som prøvefag” ud. Dvs. de elever, som havde fransk som andet fremmedsprog inden ferien, kan gøre dette færdigt og gå til prøve i faget, hvis det trækkes ud, når de skal til afgangsprøve. Skolen vil i stedet for samle ressourcerne omkring tysk og styrke dette fag fremadrettet. Dette valg skyldes, at der pt. er få elever som vælger fransk – kun to elever på det nuværende 8. klassetrin – og der var ingen søgning til faget i Goplergruppen i 2014-15, hvorfor det ikke blev oprettet for gruppen. Det kræver selvsagt mange ressourcer, at opretholde fransk som prøvefag, da det kræver en del lektioner for at nå hele pensum, og blive klar til prøve, med så få elever som ønsker faget har personalegruppen derfor truffet valg om at udfase faget pt.
I en periode har spansk været udbudt på skolen, da Tippe havde mulighed for at undervise i dette. Spansk udbydes ikke i det kommende skoleår.
Disse beslutninger betyder ikke, at fagene ikke kan komme på skemaet på et senere tidspunkt i en eller anden form, hvis nok elever efterspørger de

 
Lidt tanker fra en der er ret ny i denne NFS verden.
Wow…! Så er der allerede gået et år siden jeg blev ansat her på NFS. Jeg startede d.11. august med skyhøje forventninger, men de sidste dage op til min start, blev jeg dog mere og mere nervøs for om mine forventninger kunne stå mål med den virkelighed, der ville ramme mig. Det viste sig hurtigt at det kunne de ikke, for den virkelighed, der mødte mig, var langt mere fantastisk, end jeg havde turde håbe på. Børn her på NFS bliver mødt af voksne, der vil dem, der ønsker at hjælpe dem her livet, lære dem de mest hensigtsmæssige strategier, og gerne vil deres job. Børn møder hinanden med nysgerrighed, rummelig og har lært at den måde, vi er sammen på her på NFS er respektfuld, imødekommende og giver plads til forskellighed. Alt dette og meget meget mere gør dette sted til et helt særligt sted, der giver jeres (og mine børn) en skolegang, der mestre dem i at være rummelige, omstillingsparate, selvstændige og helt unikke individer, når de bliver sendt ud i verden. Jeg har set frem til endnu et skoleår og glæder mig allerede (hvor skørt det end måtte lyde) til en sur efterårsmorgen, hvor regnen pisker ned, og man møder ind på arbejde lidt smågnaven…! For det er på de dage ’magien’ sker. For det varer kun 15 sekunder til efter man er trådt inden for lågen, så er der en elev, der ser man kommer og straks stopper, det de har i gang for at åbne døren, og man bliver mødt med et kæmpe godmorgen eller en sang eller 'Thomas kan vi ikke…...' Så er den dag reddet og endnu en skøn dag i jeres dejlige børns selskab kan begynde.
Varme hilsener, Thomas

 
kalender
Goplerforældremøde
Tirsdag den 18. august kl. 19.00
Urskovsforældremøde
Tirsdag den 25. august kl. 19.00
Boblerforældremøde
Tirsdag den 1. September kl. 19.00
Ballonforældremøde
Tirsdag den 8. september kl. 19.00
Bestyrelsesmøde
Onsdag den 9. september 2015
Kl. 17.00-18.30
Forældrearrangement debat om Social Ansvarlighed.
Gæstetaler Søren E. Hansen
Formand for bestyrelsen i Lilleskoleforeningen og initiativtager til Charter 11
Onsdag den 9. september 2015 kl. 19.00-21.00
½ Pædagogisk dag – fælles med andre friskoler
Torsdag den 24. september 2015 kl. 12.00-19.00
Bestyrelsesmøde
Tirsdag 29. september
Efterårsferie
Lørdag 10. oktober
Søndag 18. oktober
Bestyrelsesmøde
Tirsdag 27. oktober
Forældrearbejdsdag
Lørdag 31. oktober
Terminsprøver
Mandag 9. november
Fredag 13. november
Pædagogisk dag
Tirsdag 24. november
Bestyrelsesmøde
Tirsdag 24. november
Sygeprøve FA 2015
Tirsdag 1. december
Juleferie
Lørdag 19. december
Søndag den 3. januar 2016

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk