Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
28/8 2015 - NFS NYT 3

Nummer 3 – fredag d 28. august 2015

 
9. september kl. 19-21: Forældre/lærerarrangement om Social Ansvarlighed
Husk at sætte kryds i kalenderen onsdag den 9. september kl. 19-21, hvor vi byder indenfor til en snak om social ansvarlighed. Aftenens gæstetaler er Søren Hansen, formand for Bestyrelsen i Lilleskoleforeningen (som er skolens ”brancheforening”). Søren var en af drivkræfterne bag projektet ”Charter 11”, som blev lanceret for nogle år siden – et projekt som ville samle arbejdet om social ansvarlighed i netop lilleskole-regi. Kom til en spændende aften med både indlæg og debat.
Invitation sendes ud senere.

Bestyrelse & personale

 
Boblerforældremøde
OBS Husk at Boblerforældremøde er onsdag den 2. september og ikke den 1. september, som tidligere skrevet. Der er sendt invitation ud i denne uge.

 
Et lille hjertesuk om trafiksikkerhed fra en forældre
Vi bor jo dejlig tæt på skolen og enkelte gange følger jeg med Cornelio ned i skolen - de dage hvor vejret er dejligt om morgnen :) Før sommerferien oplevede jeg en del biler, der vist havde glemt at Rislev er et by-område og reglen med max 50 km/t også gælder her. Jeg vil skyde enkelte biler til værende kørende 80 km/t ned igennem byen. Iblandt de mange biler gennem Rislev, er også "vores egne" forældre, og selvom vi alle kan have travlt om morgnen, skal vi også huske at passe på de børn der går eller cykler i skole.

Bedste hilsner
Nicolas (far til Cornelio Llambias)

 
Gospelsang
På forældremødet i Goplergruppen blev der bl.a. talt om sang og musik på Næstved Fri Skole. Hvad ligger i skolens regi, og hvad ligger ikke i skolens regi. På baggrund af denne gode snak har vi lovet Camilla (mor til Valdemar i Goplerne), at sende vedhæftede invitation til – i fritiden – at synge Gospel. Camilla kan træffes på mobil: 22883285

 
En halv pædagogisk dag – kan du hjælpe 24. september?
Vi har jo typisk tre hele pædagogiske dage spredt over skoleåret. Nogle gange afholdes de som halve dage. For de nye forældre kan vi fortælle, at en pædagogisk dag er en dag, hvor hele personalet har mulighed for tage væk fra skolen og arbejde i dybden med emner, vi ikke kan favne i hverdagen og på personalemøderne. Eller vi får mulighed for at søge inspiration – fx sammen med andre skoler i vores netværk. Torsdag den 24. september kl. 12.00 til skolen lukker (kl. 16.30) har vi netop sådan en dag. Det er hyggelige dage, hvor man har mulighed for at dele en skoledag med sit barn/sine børn og møde deres venner og andre forældre på en helt anden måde. Derfor har du – som forældre eller bedsteforældre – mulighed for at hjælpe med at passe skolen og vores skønne børn, så kan du kontakte Rikke Kildevæld (mor til Sebastian i Boblerne og Lasse i Timeland) – Rikke er koordinator på dagen. Rikkes mobilnummer er: 4141 7600

 
Kalender
Boblerforældremøde
Onsdag den 2. September kl. 19.00
Ballonforældremøde
Tirsdag den 8. september kl. 19.00
Bestyrelsesmøde
Onsdag den 9. september 2015
Kl. 17.00-18.30
Forældrearrangement debat om Social Ansvarlighed.
Gæstetaler Søren E. Hansen
Formand for bestyrelsen i Lilleskoleforeningen og initiativtager til Charter 11
Onsdag den 9. september 2015 kl. 19.00-21.00
½ Pædagogisk dag – fælles med andre friskoler
Torsdag den 24. september 2015 kl. 12.00-19.00
Bestyrelsesmøde
Tirsdag 29. september
Efterårsferie
Lørdag 10. oktober
Søndag 18. oktober
Bestyrelsesmøde
Tirsdag 27. oktober
Forældrearbejdsdag
Lørdag 31. oktober
Terminsprøver
Mandag 9. november
Fredag 13. november
Pædagogisk dag
Tirsdag 24. november
Bestyrelsesmøde
Tirsdag 24. november
Sygeprøve FA 2015
Tirsdag 1. december
Juleferie
Lørdag 19. december
Søndag den 3. januar 2016

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk