Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
9/12 2016 - NFS NYT 42

Nummer 42 – fredag d. 9. december 2016

 
Husk der – traditionen tro – er juletræsfest
mandag den 19. december kl. 14.00-16.00. Vi starter i Salen med at gå om juletræet og hygger på skolen efterfølgende.

Tirsdag den 20. december er sidste skoledag, og vi starter igen efter ferien onsdag den 4. januar 2017.

 
Sættenisse i Urskovsbrevet
Det er nissetid og åbenbart også sættenissetid! I det nys udsendte Urskovsbrev skrev vi, at skolen lukker kl. 16.00 på fredage – det er jo selvfølgelig fortsat kl. 15.30.

 
Bobler og Ballontur til Tyskland på mandag
På mandag drager Boblere og Balloner til Rostock Julemarked ifm. tyskundervisningen. For at turen er blevet mulig, deler vi bussen til Gedser og retur med 8. og 9. klasse fra Tybjerg Privatskole, som de voksne har mødt ved netværksarrangementer på tidligere pædagogiske dage. Det bliver en tidlig start kl. 07.00 og en sen hjemkomst omkring kl. 20.30. Det er altid dejligt, når der er mulighed for at komme udenfor skolens rammer – og måske prøve et par tyske gloser af.

 
Timeland i teater
I går var Timeland heldige at blive inviteret til at være ”testpublikum” på et teaterstykke: "Ingen verdens ting" på Grønnegade Teater. Det blev kombineret med en juletur rundt i Næstved for at se på julelys og julehygge. Turen til teatret blev med bus og hjemturen med forældrekørsel tilbage til skolen. Tak til de kørende forældre, fordi det blev muligt for Timeland at komme afsted.

 
Terminsprøver for Balloner
I den forgangne uge har afgangsholdet afholdt terminsprøver. Det er foregået i Salen, som en ”kopi” af hvordan afgangsprøverne kommer til at foregå til sommer. I denne termin er det nye, at de fleste prøver nu foregår online som elektroniske prøver. Skolen afholdt i sommer elektronisk afgangsprøve i udtræksfaget biologi, så vi har prøvet teknikken i mindre skala tidligere.

 
Pædagogisk dag – fredag den 13. januar 2017
Har du mulighed for at hjælpe på pædagogisk dag – fredag den 13. januar? Der er skoleårets anden pædagogiske dag, hvor vi har brug for at forældrene passer skolen og vores skønne børn. Har du lyst og mulighed for at hjælpe, så kan du kontakte Rikke Kildevæld (Sebastian og Lasses mor), som koordinerer dagen. Rikke træffes på mobil: 4141 7600


Redaktion Jeannie

 
Kalender
Juletræsfest børn og forældre (v. Flora)

Mandag den 19. december

Juleferie

Onsdag den 21. december

Tirsdag den 3. januar 2017

Pædagogisk dag

Fredag den 13. januar 2017

Bestyrelsesmøde

Onsdag den 25. januar

Fastelavn og storekagedag

Fredag den 10. februar

Vinterferie

lørdag den 11. februar

Søndag den 19. februar 2017

Bestyrelsesmøde

Onsdag den 22. februar

Bestyrelsesmøde

Onsdag den 22. marts

Generalforsamling

Lørdag den 1. april

Påskeferie

Lørdag den 8. april

Mandag den 17. april 2017

St. Bededag

Fredag den 12. maj

Arbejdsweekend

Lørdag den 20. maj

Søndag den 21. maj 2017

Kr. Himmelfart

Torsdag den 25. maj

Søndag den 28. maj 2017

Pinse

Mandag den 5. juni

Sommerferie

Lørdag den 24. juni

Søndag den 13. august 2017

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk