Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
6/1 2017 - NFS NYT 1

Nummer 1 - fredag d. 6. januar 2017

 
Godt nytår til alle!
Så har vi taget hul på endnu et nyt år. Dejligt at se alle børn – og forældre – tilbage igen. Vi håber, I alle har haft en god jul og et godt nytår og nydt feriedagene. Vi ser frem til endnu et spændende år på skolen, hvor et af de store projekter er den kommende tilbygning, som begynder at tage sin form på papiret og i økonomien. En del af tilbygningen er jo et fysik/kemi-lokale, og mens vi venter på dette, får afgangseleverne mulighed for at låne (leje) et lokale på Ringsted Lilleskole – en af vores netværksskoler. For første gang skal skolen i år afvikle de (fleste) skriftlige prøver elektronisk, og vi har en ny prøveform med det nye naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi i kombination). Mellemgruppen arbejder fortsat videre med ugeskema, og vi evaluerer løbende på dette. I indskolingen er vi ved at have booket de nye elever ind, som er klar til start pr. 1. april 2017. Og vi er heldige, at have Tippe tilbage som timelærer i sang og dans i Junglen og Timeland om fredagen frem til starten af februar. Så meget er allerede på tegnebrættet eller sat i søen, men helt i skolens ånd kommer der sikkert til at ske meget spændende undervejs i løbet af 2017, som vi endnu ikke har lagt planer for.

Velkommen tilbage til alle!

 
Vi mangler hænder til pædagogisk dag
 – på fredag den 13. januar 2017
Vi mangler hænder til at hjælpe med at passe skolen og de skønne børn på fredag ifm personalet har pædagogisk dag. Har du mulighed for at hjælpe fredag den 13. januar? Så kan du kontakte Rikke Kildevæld (Sebastian og Lasses mor), som koordinerer dagen. Det er i tidsrummet kl. 07.30-15.30, men det er også fint, hvis du kun kan bidrage i nogle af timerne. Rikke træffes på mobil: 4141 7600.

 
LUS igen
Der er familier, som har konstateret lus i juleferien, så derfor: Tjek og behandl inden børnene møder ind på mandag, så vi kan få fanget de små bæster med det samme.

 
Kalender
Pædagogisk dag

Fredag den 13. januar 2017

Bestyrelsesmøde

Onsdag den 25. januar

Fastelavn og storekagedag

Fredag den 10. februar

Vinterferie

lørdag den 11. februar

Søndag den 19. februar 2017

Bestyrelsesmøde

Onsdag den 22. februar

Bestyrelsesmøde

Onsdag den 22. marts

Generalforsamling

Lørdag den 1. april

Påskeferie

Lørdag den 8. april

Mandag den 17. april 2017

St. Bededag

Fredag den 12. maj

Arbejdsweekend

Lørdag den 20. maj

Søndag den 21. maj 2017

Kr. Himmelfart

Torsdag den 25. maj

Søndag den 28. maj 2017

Pinse

Mandag den 5. juni

Sommerferie

Lørdag den 24. juni

Søndag den 13. august 2017

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk