Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
12/2 2011 - NFS NYT 5

Nummer 5

 
GARN M.M.

Til Tippes eftermiddagsværksted søges garn og diverse pænt store, runde bøtter i plastik eller pap (de skal bruges til tårne og spir på slotte.

 Tippe tager imod.


 
Ændret regel om elektroniske spil om fredagen

 

Den vedtagne elektroniske spilleregel er blevet ændret, så elektroniske spil er tilladt HELE fredagen. Dog gælder det stadig, at spil på computere først må spilles efter morgenmødet.

 

Hvorfor? !!! ”Når man nu har glædet sig og har husket at tage sin Gameboy med og måske er 6 år, er det svært at acceptere, at den først må tages i brug efter morgenmødet.”


 
Mægling

 

Skolemødet besluttede i sidste uge at indføre endnu en mulighed under skolens retssystem. Vi har indimellem mange klager – de fleste af en meget uskyldig karakter, hvor det, der skal til ofte bare er hjælp til at få sagt, at noget var uretfærdigt, gjorde en ked af det osv. En aftale kan løse konflikten. Der bliver derfor nu uddannet mæglere til uden for retsmødetiden at sørge for klager af denne art. Viser det sig, at en konflikt rummer mere, sendes den videre/tilbage til det almindelige retsmøde.

 

Flere af de større børn, der har timer i retsmødetiden vil gerne indgå som mæglere, idet denne funktion er mere fleksibel.


 
Ny aktivitet

 

Der bliver igen kor for Goplere og Boblere onsdage kl. 14-15 med Emilie. (De små synger sammen med Tippe).


 
Nye spil og nye computere

 

Der er indkøbt nye spil for omkring 2.000 kr., og de bruges flittigt.

 

Der er desuden indkøbt computere til Junglen, Timeland og Gopler-Lektiecafeen. Med den nye spilregel giver det sig selv, at de er til ”skolearbejde”


 
Flere voksentimer
Skolens ansættelsesudvalg (en lærer, tillidsmand, leder og en af to bestyrelsesrepræsentanter) har besluttet, at Tea fortsætter som lærervikar for Hanna om onsdagen og for Charlotte om torsdagen og ekstra eftermiddagsvoksen. Hun har i januar måned været vikar i stillingen.

 
Skolekredsens arrangement for ”gamle elever”
Et udvalg af tidligere forældre og nuværende forældre, der ser deres dage som forældre på NFS rinde ud, har mødtes og har etableret en ”ny tradition”: et årligt arrangement, hvor tidligere elever bliver inviteret. Arrangementet er fastsat til fredag i uge 43.

 
Sommerferie-arbejdsweekenden
Weekenden som tidligere år har ligget 14 dage inden ferien, kommer i år på grund af helligdagenes sene placering til at ligge i den sidste weekend i maj: den 28. og 29. maj. Sæt allerede nu X i kalenderen

 
Skab med lås på
Vi har nu efter laaang betænkningstid besluttet at anskaffe låger og en hængelås til et skab i Lektiecafeen. Vi vil så gerne kunne tilbyde børnene, at de altid kan låne passer, lineal, blyant, viskelæder osv og vil gerne have mange konkrete matematikmaterialer (pengesedler, centicubes, terninger, spillekort). Alt sådan noget er svært at holde styr på – i dagens mange aktiviteter og lege er der ”lige brug for”!!!) og så glemmer man at lægge tilbage. Nu har Jette tryllet med målebånd, Ikea-indkøb og fingerfærdighed, og vi glæder os til at låse op og låse i til et eldorado af ”ting og sager”

 
EFTERLYSNING AF BØGER

(indtil bøgerne dukker op – fast rubrik)

 

Lige nu mangler vi styr på følgende titler:

 

Sarin i Svovldalen

 

Sarin i Saltminen

 

Sarin og Stjernetårnet

 

Spejlslottet nr. 4, 5 og 6

 

Sarin no 4 (in English) FUNDETJ

 

Skolens bibliotek har efterhånden rigtig mange bøger, som børnene er glade for at læse. De mest populære er lette bøger i fantasygenren. Desværre har vi også lidt svært ved at holde styr på dem. De går fra hånd til hånd og ender indimellem på en fjern hylde eller i en taske og føles VÆK.


 
OG SÅ I ØVRIGT RIGTIG GOD VINTERFERIE!

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk