Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
18/5 2011 - NFS NYT 12

nummer 12

 

 
Hvorfor sejle over Atlanten…

 

Øhh fordi den er der jo. Og så skal den jo bruges af nogen.

 

Jeg skal herfra den 20. maj med sejlbåd over Atlanten og er hjemme 1. august igen. Det glæder jeg mig helt vildt til. Vi er en gruppe på 4, der ejer båden, og sammen med en håndfuld gaster skal jegi sejle båden hjem fra Vestindien til Århus. Båden hedder ”Den Vilde Jagt” og er en 38 fod stålbåd, der er udrustet til langturssejlads. Den har før sejlet tre gange frem og tilbage over Atlanten og én gang rundt om jorden.

 


 
Pedel-timer ledige pr. 1. Juni
Vores pedel, Erik Torm, har alt for meget andet at se til, så han er nu ”tidligere pedel”, og hans timer er nu ledige – se vedhæftede fil for nærmere oplysninger, hvis du er interesseret eller kender nogen, der måske kunne være det.

 
Besked fra sundhedsplejersken
Så er der hul igennem til Næstved kommunes sundhedspleje. Vi har i flere år ventet at blive tilknyttet Næstved kommune sundhedspleje. Nu ser det ud til at lykkes – læs i den vedhæftede fil, hvad sundhedsplejerske Mette Holm kan tilbyde.

 
IT-DEBAT på NÆSTVED FRI SKOLE

Debatten omkring IT og Næstved Fri Skole er nu nået til, at bestyrelse og personale vil forsøge at få nedskrevet en IT-politik for skolen.

 

 

 

Debatten startede omkring små drenge, der spillede rigtig meget computer- og Nintendospil, fortsatte omkring aktivitetsmulighederne om eftermiddagen på skolen, herefter med adgangen til internettet og restriktioners indvirken på hele skolekulturen.

 

I skolehverdagen er der bl.a. via bestyrelsen og budgetlægningen blevet flere eftermiddagsaktiviteter og flere voksentimer, der er via skolemødet blevet indført regler for elektroniske spil, og der er - også via skolemødet - en igangværende proces omkring de smås internetadgang. Desuden er en generel IT-politik for Næstved Fri Skole under udarbejdelse.

 

 

 

Det væsentligste, vi lige nu kan uddrage af den debat, der har været, er, at skolen er bedst tjent med at møde enkelte børn og forældres bekymringer med individuelle, skræddersyede løsninger.

 

 

 

Vi vil som skole gerne holde fast i, at vi er et demokrati. Dette betyder, at vi har tillid til, at børn og voksne på skolen sammen og i øjenhøjde kan løse de problemer, der opstår. Det betyder også, at vi fortsat gerne som ligeværdigt fællesskab vil fastsætte regler for skolemiljøet.

 

 

 

Forældre har muligheden for at lave aftaler med egne børn – fx omkring antal computertimer pr. dag. Er der brug for, at barnets kontaktlærer støtter op i forbindelse med sådanne aftaler, henvender forældrene sig til denne, som vurderer, hvordan det kan lade sig gøre.

 

 

 

Nogle af vore holdninger på skolen er:

 

· at børn IKKE skal være under opsyn hele tiden

 

· at børn i høj grad skal have frihed til at styre deres fritidsaktiviteter

 

· at aldersintegrering bidrager til et trygt skolemiljø

 

· at aldersintegrering bidrager til læring

 

· at forbud skaber øget nysgerrighed

 

· at generelle regler skal modsvare almene behov

 

· at generelle regler for forbrug af computer skal være nødvendige og enkle

 

· at børn er MEGET samarbejdende

 

· at børn skal have mulighed for at lave fejl, så de lærer at lære af dem

 

· at man udvikler sig kreativt ved at få lov til at prøve sig frem

 

· at skolens kultur er tryg

 

· at ligeværdigheden i vores demokrati er nødvendig og skaber unikke samarbejdsrelationer

 

· at børn gerne vil lære

 

· at børn ofte selv ved, hvad der er næste nødvendige skridt

 

· at forskellighed er et gode

 

· at computere og internet er en nødvendig del af en moderne skolekultur


 
Fra skolemødet

Omkring netadgang, som i lidt over en måned har været begrænset til nogle få hjemmesider for elever i Urskoven, blev det besluttet, at åbne adgangen på ny i 14 dage. Vi holder øje med, hvilke hjemmesider, der bliver besøgt og tager en ny beslutning efter de 14 dage.

 

På mødet blev også muligheden for at begrænse tidsforbruget ved computeren diskuteret. Det er vigtigt for børnene, at der bliver legetid – på denne tid af året trækker computerne ikke ret meget.


 
OG SÅ PÅ GENSYN TIL ARBEJDSWEEKENDEN!!

Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk