Hvad mere / Praktisk info / Nyhedsbrev tilmelding

Nyhedsbrev tilmelding

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Nyhedsgrupper
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
15/1 2012 - NFS NYT 1

Nummer 1

 
julearrangementet

Efter et fantastisk julearrangement med meget stort fremmøde og en forhåbentlig for alle dejlig jul, ferie og et godt nytår, er vi igen klar på skolen.

Jeg håber, vi kan gentage succesen mht julearrangementet de kommende år: STOR tak til forældrearrangørerne og hjælperne blandt både elever og personale. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere julet. TAK!!


 
GeoMac og domino
ØNSKE!

Er der mon nogen der ligger inde med dominobrikker af den gammeldags slags: sorte med hvide prikker. Kris og co. skal bruge dem til et projekt.

Kris vil også gerne have GeoMac – et materiale bestående af magneter og kugler. SÅ….


 
Fastelavn og Store Kagedag

Hvis, såfremt, i fald ”nogen” tager initiativ til Stor Kagedag –og fastelavnsfest, bliver det fredag d. 10. februar – dagen inden vinterferien.

Fastelavnsfesten, der de sidste mange år har været slået sammen med en anden kær tradition: Store Kagedag, er et af de arrangementer, der bæres videre af eleverne.

Det betyder, at det er elever, der tager initiativ til at arrangere festen. Den opstår ikke af sig selv!!! Det betyder også, at den ikke altid bliver arrangeret i rigtig god tid, hvilket kan være frustrerende for kreative forældre, der gerne vil kunne planlægge fremstilling af fastelavnsdragt i god tid – derfor denne udmelding. Endnu er den aldrig gået helt i glemmebogen!

Store Kagedag er dagen, hvor der er ”nok til alle”, ja, hvor der faktisk nærmere er ”alt for meget”. Reglerne er enkle: Alle tager noget lækkert med til et stort fælles GODTE-BORD - og da alle har taget meget mere med, end de selv ville kunne spise, er der overvældende meget. Det bugner!!! Og ser fantastisk ud!!!


 
Bål i haven om onsdagen

Som et nyt tilbud vil der om onsdagen foregå aktiviteter omkring bålpladsen i haven. Charlotte, Kris og Tippe er involverede i det, der skal foregå – lige fra ”ild via friktion” til pileflet og tebrygning.


 
Projektuge

Igen i år skal de to ældste grupper, Balloner og Boblere, arbejde med projekt under en fælles overskrift. Projektugen startes fredag d. 24/2, der er deadline for aflevering af den skriftlige del torsdag d. 1/3 kl. 15, og der er fremlæggelser mandag d. 5/3 fra kl. 9:00. Spændende, hvad det kommer til at handle om i år.


Næstved Fri Skole | CVR: 20995785 | Havrebjergvej 3, 4700 Næstved - Denmark | Tlf.: 55701054 | kontor@naestvedfriskole.dk